2GO lancerer bæredygtig skopleje med fuldt nedbrydelige produkter
2GO lancerer en miljøvenlig serie skoplejeprodukter udviklet med fokus på bæredygtighed. Skoplejeprodukterne er af højeste kvalitet og indeholder udelukkende biologisk nedbrydelige ingredienser. De unikke produkter er udviklet i samarbejde med førende producenter og eksperter. Produktionen finder sted i Europa med geografisk nærhed til markedet og sælges desuden i flotte flasker fremstillet af genanvendt plast. Med 2GO Sustainable kan forbrugeren med god samvittighed holde sine sko i perfekt stand.
2GO Sustainable lanceres i efteråret 2019.
Ved lanceringen tilbydes ni unikke produkter, der er fuldstændigt biologisk nedbrydelige inden for 28 dage. Skoplejeprodukterne er baseret på skoplejerutinens trin og omfatter produkter til rengøring, pleje, beskyttelse og duft. Vaskemidler til funktions-, uld-, dun- og silkebeklædning samt vaskeimprægnering supplerer konceptet.